Om mig
Jeg hedder Tanja Henrichsen og er uddannet Kemi Ingeniør med speciale i Miljøteknik. Desuden har jeg en MBA. Jeg bor i Nordsjælland og nyder naturen i mit område. Jeg er aktiv løber og bruger ofte og gerne min fritid i skoven.
Jeg er specialist i strategiimplementering for bæredygtige forretningsmodeller, med fokus på cirkulære produkter, der fremmer miljøvenlig vækst. Jeg støtter virksomheder inden for områder som cirkularitet, CO2-reduktion, lovgivningsmæssig overholdelse og udvikling af cirkulære økonomistrategier, og hjælper virksomheder med effektivt at integrere bæredygtighed i deres drift.
I gennem mere end 15 år har jeg nydt at hjælpe mine kunder. Min ekspertise ligger i cirkularitet for produkter og bæredygtig produktcertificering. Et centralt fokusområde er at identificere de rette strategier for genanvendelse, genbrug eller genvinding samt at vælge de rette samarbejdspartnere.
Jeg er også specialist i analyser og data, herunder strukturering af bæredygtighedsrelaterede data til at understøtte ESG-rammeværk gennem vurderinger og evaluering af bæredygtighedsspørgsmål, som materialitets vurdering baseret på alvorlighed og sandsynlighed.
Derudover tilbyder jeg rådgivning inden for bæredygtighedsrammer, klimamonitorering, -håndtering og -strategi. Dette inkluderer gennemførelse af værdikædevurderinger, adressering af menneskerettigheds-perspektiver og vurdering af påvirkningsmaterialitet i overensstemmelse med CSRD-retningslinjer og de underliggende ESRS fra EU-lovgivning.
Hvis der er noget du vil vide mere om eller har du nogle spørgsmål til mig, er du velkommen til at skrive eller ringe til mig.


